Nulpunktet-Suspekt

Jeg er blot en blandt mange hovedpersoner Ca. 5.6 millioner der lever deres eget liv Blandt de koner med masser kroner der vil skide på folk som os Med glæde i statuer af eksempel på at de stod der Men det er arbejderklassen (derud til de kalder den gængse mængde) Uden at tjene kassen, f**k overtid hør om at forlænge den For jeg er sat på planeten for at dele mine tanker med andre Udveksler pinsler så din trivielle hverdag kan blive forandret Interesseret i at sælge plader, ikk min sjæl ligesom visse andre F**k pis, f**k showbiz, lad lortet gå op i flammer For mine (25 år) på planeten har hidtil været de væreste Har f**ked alle år, venner, familie, plus min dejlige kæreste Men f**k jeg ved hvad jeg snakker om, når jeg snakker om personlig smerte Det kræver (hårdfjedder) så meget lort med i tasken - ku bær den Når jeg ved du ku mærk, lortet går lige i mellemgulvet Fik det endelig ud af kroppen, samvittigheden tilbage på nulpunket. Ved aldrig hvilken vej jeg vælger Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger. Stået ud på kanten og kigget udover - Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! Ved aldrig hvilken vej jeg vælger Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger. Stået ud på kanten og kigget udover - Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! Jeg er en af mange røvhuller der allerede er blevet afskrevet, Men jeg vil gerne høre hvem der har læst afskedsbrevet, har været væk i noget tid Men der var det kun min forstand der var skrevet Tænker klart igen bladet på struben, træt af at være følelsesladet Og jeg er før blevet kaldet en synder af kaliber Griber kortet så det kan slibe sig vej gennem (hygspredet skadet med hvide striber??) Min største forbandelse bliver min egen genopstandelse F**k min oprindelse og alt det de skyder skylden på der gir dårlig dannelse For det her gudsforladte faretøj har efterhånden været en del igennem, Set registeret fra den sorte ende er en rigtig f**ked up ting man burde glemme Så den her dedikeret til min bedste ven mig selv Til de folk der kan føle mig og konstant føler sig forfulgt af sort uheld Men fører faklen videre, kommer op af hullet og slider, suger, bunder og skider Og aldrig lar sig blive overvundet og vilje til at gøre ting andre aldrig ville gøre Og lader svinet bide på, gir den snørre og rammer nulpunktet Der er ikk mange troværdige mennesker blandt os længere, Så det er derfor jeg viser tænder når jeg befinder mig i store mængder Lortet gør det enklere, falske smil forsvinder, platte smil blir minder Lisom ligegyldig snak og bling der blænder Det F.I.P plus familien jeg forbinder med det lort jeg brænder for, Så det derfor det er de samme f**king folk jeg er villig til at tage chancer for Og den går to veje, så nu er toget tilbage på sporet igen, Ham der blev omtalt som djævelens søn skider på det, betræder jorden igen Ved at være træt af at lortet bliver trukket ud i langdrag Ligger (egentlig) afstand til selvmorderiske og hvorn jeg møder (skragen) For den her synder, hvis ubevidste bønner blev hørt er lige blevet vækket, Ved at hans brødre bevidst viste hjertet bløder Og fuldt fortjent tilførte han mig et par håndfaste og verbale nakkedrag Med kærlighed der konstant som følger af det i et f**king hav Så nu vil jeg (ta) på planeten for at dele mine tanker med andre, Grusomme, dårlige minder, på trods af de forarger Staver ikke længere hvileløst rundt i en cocktail og alt brænder, Blækken i armen skræmmer måske folk men det personliger mine rammer Idylen restaureret, tvivlen f**king halshugget, tilliden genvundet og ting ført tilbag til nulpunktet