Elverkongens Brud-Vanir

Jeg stilte mig en sommerkvæld og tømte mit bæger Pludselig sang og strengespil, tre hvide møer kære Som dunst over sommereng så flygtigt til at skue Vogt dig min pige, for Elverkongen ser dig Vogt dig, vogt dig vogt dig, min pige, Hvis elverkongen ser dig ta’r han dig til sit rige Ved aftendug du frygte skal at fare ud i mørket Hans møer hinsides drager dig, med bånd omkring dig slå For Elverkongen venter dig, at ta’ dig til sit rige Vogt dig min pige, for Elverkongen ser dig Vogt dig, vogt dig… Med sin ring han binder dig, for evigt under højen For evigt der du danse skal, klædt i tågefløjl Thi du hans brud for altid skal for elverkongen danse Vogt dig min pige, for Elverkongen ser dig Vogt dig, vogt dig… Vogt dig, vogt dig vogt dig min pige For Elverkongen så dig og tog dig til sit rige