Soldaten-Anne Linnet

Når julen nærmer sig blir' jeg hunderæd hvordan skulle jeg kunne klare alles ønsker og mål og selv bevare overblikket og en vilje af stål så ikke mørket svinder gir blir til gnister af bål men blir en klar og rolig flamme der kan brænde i det fri som varmer gode uger indeni Jeg har set dem ligge riflen ned i grin næsten som en fremmed ven og jeg har set dem med et foto af en pir' og jeg set dem længes hjem. Når julen nærmer sig blir jeg kold og bleg og hvis jeg kunne være på kloden lige hvor jeg vil være så kom jeg hjem i nat et sted for at befinde mig her men med det hele fra mig så varr jeg din. Din. Jeg har set dem ligge riflen ned i grin næsten som en fremmed ven og jeg har set dem med et foto af en pir' og jeg set dem længes hjem. Jeg har set dem ligge riflen ned i grin næsten som en fremmed ven og jeg har set dem med et foto af en pir' og jeg set dem længes hjem, hjem... Eg har set dem ligge riflen ned og grine næsten som en fremmed ven og jeg har set dem med et foto af en pir jeg har set dem længes hjem og jeg har selv lagt riflen ned for jeg måtte grine næsten som en fremmed ven og jeg har sat mig ned et foto af min pi' for jeg er træt og længes hjem jeg længes hjem... jeg længes hjem... jeg længes hjem... jeg længes hjem... Ja jeg har selv lagt riflen ned for jeg måtte grine næsten som en fremmed ven og jeg har sat mig ned et foto af min pi' for jeg er træt og længes hjem jeg har selv lagt riflen ned for jeg måtte grine næsten som en fremmed pi' og jeg har sat mig ned et foto af min pi' or jeg er træt og længes hjem